Coaching og ACT terapi

Coaching sætter fokus på hvad du ønsker dig og hvad dit potentiale er. Sammen finder vi vejen til målet.

Hvorfor have en coach med på vejen? Lige præcis fordi vejen ikke altid er lige. Der er op- og nedture hvor du får brug for støtte. Et lille skub i den rigtige retning, så du holder fokus på målet. Hvis målet f.eks. et vægttab, er det ekstra vigtig, at du når helt i mål. Det kan du med coaching. Tilbagefald medfører oftest at udgangspunktet er endnu længere væk næste gang, netop fordi du har endnu et nederlag i bagagen. Det er min opgave gennem coaching, at tilrettelægge forløbet ud fra dine ressourcer.

Jeg står ved din side – også på dårlige dage.

ACT terapi

ACT terapi er en overbygning på kognitiv terapi. Stop kampen og lær at committe dig ud fra de omstændigheder du står i. Find mulighederne i stedet for udfordringerne, og hold fokus på det. Det gør rejsen så meget lettere. Lær hvordan du holder fokus og ikke lader dig forstyrre af negative tanker og begrænsende overbevisninger. Lær at være til stede i nuet og nyd de gode øjeblikke. Ligesom når vi træner muskler, er det vigtigste, at være vedholdende. Det er der resultaterne skabes.

Mine egne erfaringer med ACT terapi og angst

Efter mit eget sygedomsforløb med Morbus Crohn og de mange indlæggelser, sideløbende med at jeg skulle passe et job som ansvarlig dekorationschef for fire varehuse i Aarhus, og være mor… gik jeg ned med stress og angst.

Da jeg havde fået fjernet min tarm, besluttede jeg mig for at gennemføre min første triatlon. Det gik rigtig fint, men på vej hjem fik jeg mit første af mange angstanfald. Angsten gjorde at jeg ikke kunne køre bil, var kronisk træt, jeg kunne ikke sove – Angsten var så omfattende, at jeg havde dage hvor jeg ikke kunne komme ud af min stol.

Jeg nægtede at tage medicin for det, og jeg prøvede adskillige terapiformer og forløb på Psykiatrisk Hospital, i et forsøg på at slippe af med angsten. Først da jeg stoppede kampen ved hjælp af hypnose og ACT terapi, skete den store forandring. Nu har jeg været angstfri i 10 år. Jeg har altså ikke kun læst mig til min viden – jeg har prøvet det på egen krop.

Efterhånden har jeg haft mange klienter med angst, og ofte er en enkelt behandling, kombineret med en forsamtale i ACT terapi efterfulgt af hypnoseterapi, nok.

Læs mere om angstbehandling her.